Læseprøve på Folketeatret
I dag startede prøverne på Jordens indre på Folketeatret. Det føltes lidt som at være med sit hjertebarn til første skoledag. Det er altid en rørende, vild og surrealistisk oplevelse at se scenografi og kostumer skabt til noget man har skrevet, og høre skuespillere give liv til de stemmer der har levet så længe i ens hoved. På sådan nogle dage er det bare et voldsomt priviligeret job at være dramatiker. Jeg er så glad for det hold, der er omkring forestillingen, og jeg glæder mig helt vildt til at følge prøveforløbet. Fotos: Folketeatret